Tredjepladsen gik til Danmark

10-06-2016 18:02

De danske Children-ryttere har været på banen i dag og konkurreret i Nations Cup i Hagen, det blev til en flot tredjeplads ud af de 11 forskellige hold

Copyright Ridehesten.com
Præmieoverrækkelsen i Hagen. Foto: Mette Christian Jacobsen

Vinderen af dagens Nations Cup for Children ved det internationale stævne Future Champions i Hagen blev det engelske hold, der kom ud i en omspringning imod Tyskland, da de to hold var lige placeret efter de to springrunder, det endte dog med at tyskerne måtte se sig slået.

På tredjepladsen kom det danske hold, her leverede Gustav Christian Jacobsen med Chicago Tm to flotte nulrunder. Desuden var Emilie Weilsby med Fortuna på holdet de fik fire fejl i første runde, men red nul fejl i anden. Isabella Bach med Calippola fik en fejl i første runde og red endnu en dansk nulrunde anden gang. Cecilie Kjær med Aagaardens Elina fik i første runde seks fejl.

Danmark lagde dog god afstand ned til fjerdeplaceret i Nations Cup’en, så landstræner Lars Trier Kjøller kunne være tilfreds med den danske indsats.

Se hele resultatet af klassen her

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen