Tredjeplads til Martin Dinesen i rankingklasse

07-01-2018 11:13

Camilla Tiefensee Schrøder

Martin Dinesen Neergaard sprang sig til en topplacering i Grand Prix-klassen, som lørdag aften afsluttede weekendens internationale stævne i Zuidbroek, Holland

Copyright Ridehesten.com
Martin Dinesen Neergaard. Foto: Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det blev en flot afslutning på weekendens springstævne i Holland for springrytteren Martin Dinesen Neergaard, som arbejder hos J.S. Sportpferde.
Stævnets sidste klasse var en tostjernet Grand Prix 145 cm, som tæller i Longines ranking. Og her gik tredjepladsen til danskeren, som red på holstenervallakken Cannary e. Caretino/Lavall I.

Ekvipagen var en af de kun fire ud af over 40 ryttere, som formåede at ride to fejlfri runder. Det var desuden en tæt afgørelse i omspringningen, hvor Martin Dinesens tid på 37.77 kun var lidt over et halvt sekund efter vinderen, Daan Van Geel på Djam.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I løbet af stævnet er det blevet til flere fejlfri runder og placeringer for både Martin Dinesen Neegaard og Jennifer Pedersen, som også har været til start.

Se alle resultatlister fra stævnet.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner