Tredje Grand Prix hest til prinsessen

22-06-2007 16:17

Britt Carlsen

Prinsesse Nathalie debuterede den tredje Grand Prix-hest opdrættet på Berleburg i dag i Lingen. Foruden de to EM-aktuelle Grand Prix-heste Digby og Rigoletto, som prinsessen har haft særdeles gode resultater på i denne sommersæson, så testede hun endnu et Berleburg-opdræt i Lingen. Den 8-årige Master-søn Master Mind gik karierens 3. stævne og den første Grand Prix. Selvom han blev lidt stærk, så fik prinsesse Nathalie alligevel hjulpet ham godt rundt på banen. Der indløb et par små-fejl, men i det store hele så klarede Master Mind sin første Grand Prix-start med bravour. Knap 64% fik parret, der sluttde på 12. pladsen lige efter klassens anden danske rytter Anders Dahl og Afrikka. Himlens sluser åbnede sig over 17-årige Afrikka, der virkede lidt mat i dagens klasse. Amerikanske Heather Blitz og den danske varmblodsvallak Otto fik knap 65% og sluttede på 9. pladsen. Vinder blev den tyske holdguldvinder fra WEG i Jerez Klaus Husenbeth og Piccolino medknap 72% foran australske Kristy Oatley og Quando-Quando.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner