Tre hjælpepuljer er nu åbne for ansøgninger

19-07-2021 18:44

Onsdag d. 7. juli 2021 kl. 12 blev der åbnet for hele tre puljer, som idrætsforeninger kan ansøge til at dække tab efter coronanedlukning eller til at hjælpe i genstarten af fællesskaberne

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen

DIF og DGI’s coronahjælpepulje
Den efterhånden velkendte pulje er nu genåbnet. Puljen henvender sig til idrætsforeninger, som har mistet indtægter på grund af blandt andet aflyste arrangementer, manglende mulighed for at tjene penge på eksterne arrangementer, manglende kontingentbetaling eller manglende sponsorstøtte.
Læs mere om puljen, og hvordan I ansøger HER.

DIF og DGI's genstartspulje
Puljen kan søges af lokale idrætsforeninger til at skabe aktiviteter og oplevelser for alle i sommeren og efteråret frem til d. 25. oktober 2021. Målgruppen er børn, unge, voksne, familier og ældre, og aktiviteterne skal både være med til at højne den enkeltes livskvalitet og øge den sociale sammenhængskraft ved at skabe fælles oplevelser. Aktiviteterne skal være uden deltagerbetaling og aktivere brugerne gennem deltagelse i de støttede aktiviteter. Genstartspuljen kan ansøges af alle frivillige foreninger, der beskæftiger sig med idræt.
Læs mere om puljen, og hvordan I ansøger HER.

DIF og DGI’s pulje for planlagte aktiviteter
Puljen kan støtte lokale idrætsforeninger til at afholde planlagte aktiviteter fra 1. juli 2021 til og med 31. december 2021, som ellers ikke vil kunne finde sted pga. manglende indtægtsgrundlag som følge af COVID-19-restriktioner i sommerperioden. Puljen for planlagte aktiviteter kan ansøges af alle frivillige foreninger, der beskæftiger sig med idræt.
Læs mere om puljen, og hvordan I ansøger HER.

Fælles for de tre puljer er, at det ikke er et krav, at en forening er medlem af DGI og/eller DIF. Læs mere om puljerne på dif.dk.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner