Tre generationer til landsstævne i Kolding

27-04-2019 19:10

Annika Knudsen Lorentsen

Tre generationer fra familien Sylvest rider i Kolding i weekenden, for både Anne Sylvest, hendes mor Karen og hendes datter Ditte er til start i dressurklasserne ved landsstævnet

Copyright Ridehesten.com
Karen Sylvest til venstre, Anne Sylvest i midten og Ditte Sylvest til højre.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er nok sjældent, at tre generationer kan samles ved det samme stævne – og så på landsstævneniveau. Men det er lykkedes for familien Sylvest, som i weekenden rider i Kolding. 

Anne Sylvest Jensen rider på sin hest Chatel af Sulsted e. De Nour/ Bernstein (opdr. Inge og Peder Dahl), og i dag blev de flot placeret som nr. 4 i Intermediare 2. 

Annes datter Ditte Sylvest Jensen deltager for første gang ved et landsstævne med sin pony Houdini, og de havde i går en flot debut ved landsstævne i PRI. Ditte rider ikke kun pony, men også på stor hest, som dog ikke er med ved stævnet i weekenden.

Også Annes mor, Karen Sylvest Hansen, som er over 70 år, er til start i Kolding med sin hest Joker e. Blue Hors Romanov/ Lauries Crusador xx (opdr. Anja og Niels Hegstrup). I dag red også de Intermediare 2. Hele familien rider på heste, som de selv har uddannet til det niveau, de er på i dag. Det er heste, som ikke er købt for mange penge, men som de har formået at ride op til dette niveau. 

Copyright Ridehesten.com
Anne og Chatel af Sulsted.
Nyheden fortsætter efter annoncen

– Det er sjovt at kunne ride med på det her niveau på heste, vi selv har uddannet, og at vi ovenikøbet alle tre kan være med ved samme stævne er rigtig hyggeligt, fortalte alle tre familiemedlemmer om at være tre generationer afsted sammen.

– Vi er mega stolte over at være nået så langt på heste, vi selv har "lavet", og vi har alle nydt godt af Bjarne Nielsen's undervisning i processen, fortæller Anne desuden. 

Det er ikke mange sportsgrene, hvor alder ikke spiller en rolle, for med Ditte på 16 år og hendes mormor på mere end 70 år er der en aldersforskel på mere end 54 år mellem de to. 

Se start- og resultatlister fra dressurstævnet i Kolding her. 

Læs også

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen