Tre dressurhopper fik medaljer på Fyn

20-06-2020 17:44
Avl

I denne uge blev der taget hul på årets første hoppekåringer og i dag bød region 3 velkommen hos Grøn Dressage, hvor det nye sadelkåringskoncept blev testet. Tre dressurhopper fik tildelt medaljer og to 2-års hopper fik prædikatet ”udtaget til eliteskuet"

Med en række nytænkende tiltag og ændringer ved hoppekåringerne samt med restriktioner grundet Covid-19, var det en noget andetledes hoppekåringen, der i dag blev afholdt af Region 3 hos Grøn Dressage nær Odense.

I år køres der med et nyt sadelkåringskoncept som man kan læse mere om HER og HER, som blandt andet indebærer at alle sadelkåringer fremover afholdes indedørs og at testrytterdelen er udgået. Udover det får hopperne deres karakteristik og kåringsgrad efter bedømmelsen, mens de skridter for en lang tøjle. Da Eliteskuet som bekendt er aflyst, udtages de bedste hoppe til en afsluttende finale på hver kåringsplads, hvor de bedste (ikke nødvendigvis alle finalister) kan herunder tildeles opdrættermedaljer i bronze og sølv. De bedste sølvmedaljehopper kan endvidere indstilles til mulighed for tildeling af guldmedalje. 

To hopper blev "udtaget" til Eliteskuet
Dagens kåring blev startet med bedømmelse af ni 2-års hopper, hvor a fire af dem blev udtaget til dagens finale. To af hopperne var særdeles godt gående og derfor fik både Sandbæks Rio-Zacknell e. Blue Hors Zackerey/Fürstenball (opdrættet af Inger Kirkegaard Kjeldgaard & ejet af Inger Kirkegaard Kjeldgaard & Stald Vestervang) og Dørr's Fiffi e. Blue Hors Fifty Cent/Blue Hors Dexter (opdrættet og ejet af Britta Dørr Rasmussen) prædikatet ”udtaget til eliteskuet” skrevet i deres bedømmelse. Selvom eliteskuet ikke finder sted, fastholdes prædikatet, der viser noget om unghoppens kvalitet på bedømmelsestidspunktet.

Dagens dommerteam bestående af Claus Hansen, Bjarne Nielsen, Johnny Sørensen og med avlskonsulent Karina Christiansen ved siden, valgte at belønne Sanbæks Rio-Zacknell med titlen som dagens bedste 2-års hoppe.

4-års og ældre
13 hopper var tilmeldt kåringen for 4-års og ældre og her blev to af dem tildelt opdrættermedalje i bronze. Dagens fløjplads for det ældre holdt, til faldt Nice Melody e. Sezuan/Schwardroneur, opdrættet og ejet af Stutteri Melody v/ Else Rohmann. Hoppen der blev redet Elses barnebarn, Karoline Rohmann blev kåret med 9 i helhed. Det samme gjorde Detaché e. Hesselhøj Donkey Boy/Tailormade Temptation (opdrættet og ejet af Inger Margrete Thoustrup) som blev redet af Anne-Marie Hosbond. 

3-års hopper
Blot otte heste var tilmeldt dagens kåring hos de 3-års hoppe men der blev trods alt delt en medalje ud. Blaze von Rosing e. Revolution/Blue Hors Zack (opdrættet af Maria von Rosing og ejet af Helgstrand Dressage) viste stor ridelighed og gode gangarter med Mette Sejbjerg Jensen i sadlen. Med 9 i helhed blev hoppen kåret og modtog samtidig opdrættermedlje i sølv. Det betød også at hun fik titlen som dagens bedste hoppe. 

Hvert år uddeler Region 3 en vandrepokal fra Stutteri Nørrelund til skuets bedst Fyns avlede 3-års hoppe. For tredje år i træk gik pokalen til Annette Juhl, denne gang for at have opdrættet Christianslund Georgina e. Blue Hors Zalabaster/De Noir.

Se kataloget HER og resultaterne HER.

Ridehestens fotograf var til stede under dagens hoppekåring. Se billederne her på siden fra på mandag.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner