Tre år mere med ECCO Cup

05-01-2015 15:36

De bedste unge danske dressurryttere kan se frem til endnu tre år med den populære turnering ECCO Cup. ECCO Sko A/S og Dansk Ride Forbund har indgået en ny treårig sponsoraftale om turneringen, som dermed er sikret i 2015, 2016 og 2017

Copyright Ridehesten.com
Modelfoto.

ECCO Sko A/S støtter talentudviklingen frem til 2017
Den nye treårig sponsoraftale med ECCO Sko A/S er et særdeles vigtigt led til at sikre talentudviklingen inden for dansk dressur. ECCO Cuppen har eksisteret siden 2004, og størstedelen af de dygtige unge ryttere, der nu rider medaljer hjem til Danmark, har deltaget i ECCO Cuppen gennem deres ridemæssige udvikling.

ECCO Cup – uundværlig for dansk dressur
- Uden ECCO Cuppen havde dansk dressur ikke været, hvor vi er i dag. Dansk Ride Forbund har de seneste år kørt et målrettet talentudviklingsforløb i dressuren, og her har ECCO Cuppen været et vigtigt led, idet den byder på et kontinuerligt stævneforløb i takt med rytternes udvikling. Derfor er det dejligt og vigtigt, at ECCO Sko A/S har sagt ja til at samarbejde om cuppen endnu tre år, siger Ulf Helgstrand, formand i Dansk Ride Forbund.

ECCO Cup – for talentudviklingens skyld
Formålet med ECCO Cup er at fremme den danske dressurelite inden for dressursporten, så ekvipagerne kan dygtiggøre sig mod internationalt niveau. ECCO Cuppen strækker sig fra kat. II-ponyer til U25 Grand Prix, hvilket skal sikre en rød tråd i de unge talenters karriere. ECCO Cup rides årligt over tre kvalifikationsrunder og en finale.

Om ECCO Cup

Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner