Travl hoppekåringsweekend

23-08-2012 16:01

Signe Wiese

Avl
I den kommende weekend afvikler Dansk Varmblod de sidste af sommerens hoppekåringer - fredag går turen til Ikast, lørdag til Middelfart og søndag til Hjallerup
Copyright Ridehesten.com

I morgen, fredag den 24. august, går det løs hos region 6, der vanen tro afholder deres hoppekåring hos Ikast Rideklub. Her er knap 100 dressurbetonede hopper klar til at blive bedømt af dommerne. Der startes ud med det første hold hopper på fast bund kl. 8.00 og dagens slutter midt på eftermiddagen med finalen, hvor den bedste 3-års dressurbetonede hoppe i regionen skal udpeges. Lørdag den 25. august er turen kommet til region 3, der afholder hoppekåring for dressurbetonede hopper på Middelfart Ridecenter. Også her er det første hold af hopper klar på fast bund kl. 8, og ca. kl. 16 er det finaletid. Arrangørerne fra region 3 meddeler at der er lavet ændringer i tidsplanen, så det er ekstra vigtigt at få tjekket minutplanen, når den er klar på regionens hjemmeside i aften efter kl. 20. Søndag den 26. august er det blevet region 7's tur til at afholde hoppekåringen. Arrangementet foregår på Hjallerup Ridecenter og også her startes op kl. 8.00. Den sidste oprangering forventes at slutte kl. 18.00 og herefter er der finale. Du kan få mere info og se kataloger til de tre hoppekåringer via links til højre.

Har du en hoppe med til kåring, så husk at være opmærksom på minutplanerne til de enkelte arrangemener, som kan findes på regionernes hjemmesider

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner