Trakehnerkåring med dansk hingst kåret (opdateret)

21-10-2018 14:41
Avl

En af de tretten unghingste, der netop har opnået kåring ved trakehnerhingstekåringen i Neumünster, er den danskavlede hingst Preussen Party. Årets fløjhingst er efter Honoré du Soir

Copyright Ridehesten.com
Trakehnerfløjhingsten Kattenau. Foto: Jutta Bauernschmitt.

Det tyske trakehneravlsforbund har ved deres traditionsrige hingstekåring i Holstenhallen kåret 13 unge hingste, hvoraf fire er udnævnt som præmiehingste. Det drejer sig om:

  • Kat.nr. 4 Giuliani e. Berlusconi/ Kanudos xx  (50.000 EUR på auktion)
  • Kat.nr. 15 Kattenau e. Honoré du Soir/ Perechlest (270.000 EUR på auktion)
  • Kat.nr. 24 Integer e. Millennium/ Songline  (38.000 EUR på auktion)
  • Kat.nr. 32 Instagram e. Schwarzgold/ Vivus  (160.000 EUR på auktion)

Som fløjhingst har kåringskommissionen peget på den brune Kattenau og som reservefløj Instagram e. Schwarzgold/Vivus. Blandt de kårede hingste er også den danske hingst Preussen Party e. Ivanhoe/ Connery, der er opdrættet af Kaj Olesen i Errindlev.

I går lørdag var der auktion over rideheste, ukårede hingste og eliteføl, mens auktionen i dag er startet kl. 13.30, hvor det gælder hopper og de nykårede hingste. Uopdatering: Se priser ovenfor.

Copyright Ridehesten.com
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner