Træningssamling - uden hest

13-01-2008 17:21

Britt Carlsen

I denne weekend mødtes 25 junior- og ungryttere, der er på bruttoholdet i dressur til en træningssamling uden hest - med fokus på fysisk og psykisk velvære

Det er ved at blive en (særdeles populær) tradition, at samle landets mest talentfulde unge dressurryttere på Ecco Center i Tønder til en weekend, hvor rytterne kan hygge sig sammen uden stævnepres samtidig med, at de får noget værdifuld indformation med sig hjem. Denne weekend var fokus fortrinsvis lagt på fysisk og psykisk velvære. Det smukke Ecco Center har et fremragende køkken, så velværen gik i høj grad også gennem maven denne weekend. Lørdag mødtes rytterne med tankefeltterapeuterne Bodil og Mogens Kyed, hvor rytterne bl.a. fik nogle værktøjer til at bearbejde præstationsangst. Derefter gav dressurdommerne Hanne Vallentin og Susanne Baarup dressurrytterne nogle gode tips og ideer til opbygning af en kür. Søndag stod i fysikkens tegn. Dagen startede allerede kl. 7.30 med en times gymnastik. Det var mester i kropspleje Per Gjeding fra Aktiv Form i Odense der fik aktiveret pigerne, og landstræner Jon D. Pedersen til morgengymnastik. Efter en fremragende morgenmad mødtes alle i teorilokalet for at høre Per Gjeding give gode råd til enkle øvelser, der løsner op for muskulaturen og populært sagt "slår hjernen til" - øvelser der kan udføres når og mens man stigler, til hest i en skridtpause og hjemme på værelset. Flere piger kom under behandling, og det så ud til, at det at blive smertefri, smidig og bevægelig for dem var en ny og pragtfuld følelse. Man kan læse om Per Gjedings arbejde og hans arbejde med ryttere i et tema, som har været bragt i Ridehestens februar nummer 2007 under titlen: Kropspleje for den kræsne rytter - og hest

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner