Træningssamling for dressurseniorer

19-02-2016 10:13

Den 23. og 24. februar er der træningssamling for dressurseniorerne på Middelfart Ridecenter. Her står landstræner Rudolf Zeilinger klar med personlig træning til rytterne 

Copyright Ridehesten.com

Træning og sparring 

Som et led i udviklingen af den danske landsholdstrup holder Dansk Ride Forbund træningssamlinger med landstræneren og elite- og talentchefen i dressur en gang om måneden i perioden oktober til maj 2016. Samlingerne er primært forbeholdt ryttere i A-truppen (med mulighed for ryttere i B-truppen) samt nogle af landets bedste U25-ryttere. Både tirsdag og onsdag rider ekvipagerne enetime hos landstræner Rudolf Zeilinger, og sideløbende med træningen har rytterne rig lejlighed til at se hinanden ride og sparre med hinanden og elitechef, Kimi Nielsen.

De deltagende ryttere ved træningssamlingen er: 

  • Rikke Svane
  • Martin Christensen
  • Rie Møller
  • Daniel Bachmann
  • Allan Grøn
  • Anna Kasprzak
  • Karin Nissen
  • Carina Nevermann Torup 

Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner