Britt Carlsen
Det stod ikke lige i kortene, at Jens Trabjerg skulle være berider. Efter studentereksamen besluttede han at gå i lære. – Ved egnethedstesten fik jeg at vide, at de sidste i hele verden jeg kunne blive var ridelære, husker Jens. Det accepterede han, men da Knud Dam et par uger senere ringede til ham, for at bede ham om at ride hingstene til materialprøve i Næstved, besluttede Jens, at så måtte han kunne få en uddannelse som berider. Han takkede nej til Knud Dam, og kontaktede Strømsholm i Sverige, hvor de danske beridere blev uddannet på den tid. Jens kom ind i uddannelsen af den vej, og fulgte den samme uddannelse som de danske berideraspiranter.
Årerne i Vejle
Jens har fungeret som ridelære i Anderup og Vejle af to omgange. – Jeg var i Vejle, men så gik jeg ind i Petras (Jens’ hustru) familievirksomhed, hvor jeg arbejde sammen med hende, mens jeg tog nogle Merkonomuddannelser. Vi besluttede dog, at skulle vi opleve vores kobberbryllup, så var det bedst, at vi skidtes på jobbet. Herefter kom Jens til Anderup en kort periode og så tilbage til Vejle.
– Jeg havde fire gode og sjove år i Vejle, indtil hestehandler Jens Erik Markussen foreslog, at vi sammen drev en virksomhed med hestehandel. Det gjorde vi et år, så skiltes vi igen, og jeg flyttede mine hesten ind på Dalby i en periode, mens jeg selv byggede en stald ved Veje, fortæller Jens. Herfra drev han hestehandel, trænede forskellige ryttere, og så blev han landstræner for junior– og ungrytterne.
Landstræner for de unge
– Jeg var vildt glad for det, jeg var også så heldig, at mens jeg havde ansvaret for de unge springryttere, havde jeg Tina og Charlotte Lund, Camilla Enemark, Linnea Ericsson, Lars Bak Andersen og flere andre, som virkelig markerede sig i sporten og fortsat gør det som seniorer.
Herefter blev Jens Elitechef i rideforbundet, og begyndte at arrangere stævner sammen med sin nabo Mogens Zink. Deres første stævne var et CSIO i Ikast i 2000 og 2001 og herefter samme stævnekoncept på Vilhelmsborg i 2003 og det blev forløberen for stævneselskabet JBK HorseShows. Samtidig dedikerede Jens udelukkende sin tid som træner til brødrene Schou og det er en periode han ser tilbage på med glæde.
EM var en milepæl
Skal Jens pege på nogle milepæle for ham personligt i ridesporten, så står EM i Herning naturligvis som noget rigtig stort. – EM er uden sammenligning det største jeg har gjort i min karriere med hestene, og når jeg ser tilbage på den opgave, så tænker jeg ofte: Hvordan kunne vi dog finde på, at søge om det? Med alt det det indebar.
En anden periode, som han ser tilbage på med glæde var tiden i Dansk Varmblods avlsledelse, som disciplinansvarlig for springning. – Det var jeg meget ked af, jeg var nødt til at sige fra mig, men tiden var ikke til det, da vi skulle arrangere EM. Men for mig var det sjovt at være med til at præge avlen af springhestene herhjemme i en periode.
Nu fylder Jens 60 år, og selvom han ikke har planlagt, at det lige skulle blive et skelsættende år, så bliver det alligevel dette, da han sammen med Andreas Helgstrand er i fuld gang med at planlægge et brag af et internationalt spring– og dressurstævne til næste forår på Helgstrands nye faciliteter i Uggerhalne.
Så pensionen lurer ikke lige om hjørnet hos morgendagens fødselar, hertil har han for mange ideer og for mange jern i ilden – kort sagt: Der sker noget omkring Jens Trabjerg.
