Totilas vises frem

10-02-2017 08:05

Den berømte hest Totilas vises nu frem for første gang siden EM i 2015. Det sker ved et hingsteshow i Saint-Lô i Frankrig

Copyright Ridehesten.com

Den nu 17-årige KWPN hingst, Totilas vil genopstå på den offentlige scene, om end for et øjeblik. Det er første gang, at Totilas vises frem siden EM i 2015, hvor hingsten blev pensioneret fra sporten på grund af en skade. En beslutning som familien Rath Linsenhoff og medejer Paul Schokemöhle tog efter, at en undersøgelse viste, at Totilas har en knogle ødem i venstre bagben.

Christoph Hinkel, Schockemöhles stutterichef bekræfter - ja, det er den første offentlige optræden siden Totilas´pensionering, men sandsynligvis kun i hånden. Totilas vil kunne ses ved det franske hingsteshow i Saint-Lô, Frankrig, der løber af staben den 18-19 februar.

Totilas fik sin berømmelse under hollandske Edward Gal,hvor han var den første hest, der brød 90% barrieren. Ekvipagen opnåede sammen tredobbelt VM-guld. I 2010 blev verdensstjernen købt af Paul Schockemöhle for et ukendt, dog efter sigende, astronomisk millionbeløb. Og hesten nye rytter blev Matthias Alexander Rath, der sammen med Totilas har erhvervet sig en sølvmedalje ved EM for hold i Rotterdam 2011, og én bronze ved EM for hold i Aachen 2015.

/st-georg.de

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen