Totilas til rådighed i avlen

02-02-2010 14:35
Avl
Ejerne af verdens mest eftertragtede dressurhingst, Moorlands Totilas, har nu besluttet sig for at udbyde hingsten i avlen allerede fra i år
Copyright Ridehesten.com
Moorlands Totilas og Edward Gal (Foto: Ridehesten.com).

Tosca og Kees Visser, ejerne af den regerende Europamester Moorlands Totilas, har nu ændret deres mening omkring tidspunktet, hvor hingsten vil blive udbudt i avlen. Det var meningen, at Totilas udelukkende skulle gå i sporten til OL 2012 i London og herefter stå til rådighed for hoppeejerne fra 2013. Det er nu lavet om til 2010 og Totilas-sæd vil i denne bedækningssæson være til rådighed for omkring 5000 euro, beretter Eurodressage idag. - Vi vil ikke afholde avlerne fra at kunne anvende Totilas' gener, så vi har nu besluttet at stille ham til rådighed. Vi har fået overvældende mange henvendelser fra avlerne og kan nu imødekomme deres ønsker, fortæller agenten for hingsten, Semira Norma. Totilas vil være tilgængelig via frostsæd og hopperne vil blive udvalgt efter kvalitet. Der skal udfyldes en ansøgningsformular, som vil blive behandlet efter først-til-mølle-princippet. Kilde: Eurodressage.com.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner