Rock Forever skal nu helliges avlen

10-03-2020 11:08

Westfalerhingsten Rock Forever, der har gået Grand Prix dressur, er blevet pensioneret i en alder 17 år

Copyright Ridehesten.com
Rock Forever og Oliver Oelich. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 17-årige Rock Forever e. Rockwell/ Landstreicher, der i Danmark bl.a. kendes som farfar til million hingsten Revolution, er blevet pensioneret fra sporten, skriver Eurodressage.

Han var i 2005 reservefløjhingst ved westfalerhingtekåringen og har sidenhen været en meget populær avlshingst. Sportsligt blev han uddannet af den tyske berider Oliver Oelrich, og ekvipagen vandt medalje ved det tyske Bundeschampionat, da Rock Forever var 3, 4 og 5 år, lige som de blev nr. 6 i UVM-finalen for 5-års og blev nr. 3 i Nürnberger Burgpokal-finalen, da hingsten var 8 år gammel.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hingsten har igennem hele sin karriere været ejet af den tyske familie Holkenbrink, der driver hingstestation, og parrets datter Sophie Holkenbrink overtog i 2012 tøjlerne og fik straks succes med Rock Forever i lilletur og avancerede op til Grand Prix i 2015. I sin U25-karriere red Sophie hingsten i to internationale Grand Prixer.

Ved Holkenbrinks nylige hingsteshow blev det officielt udmeldt, at Rock Forever er blevet pensioneret fra sporten for udelukkende at koncentrere sig om at betjene hopperne, og det har han i årenes løb gjort så godt, at det er blevet til over 30 kårede sønner og endnu flere statspræmierede døtre. Blandt hans mest kendte afkom er Grand Prix-hesten Rihanna Forever samt en række succesfulde championats- og auktionsheste. Det er hans søn Rocky Lee, der er far til den tidligere UVM-guldvinder Revolution. 

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen