Totilas er altså pensioneret

17-02-2017 09:30

I sidste uge blev nyheden om, at den tidligere verdensmester Totilas ville gøre sin første offentlige optræden siden EM i 2015, offentliggjort. Det skulle angiveligt være sket ved et hingsteshow i Saint-Lô i Frankrig, men medejer Paul Schokemöhle slår nu fast, at det ikke kommer til at ske

Copyright Ridehesten.com
Matthias Alexander Rath og Totilas - her ved CHIO Aachen i 2011

I sidste uge bragte det britiske hestemagasin Horse and Hound nyheden om, at den nu 17-årige KWPN hingst, Totilas ville genopstå på den offentlige scene - blot for et kort øjeblik. Hesten skulle nemlig for første gang vises frem siden EM i 2015, hvor Totilas blev pensioneret fra sporten på grund af en skade.

Ved hingsteshowet i Frankrig har Paul Schockemöhle planlagt at præsentere et udvalg af hans avlshingste, men det blev ligeledes bekræftet af Christoph Hinkel, Schockemöhles stutterichef, at Totilas ville optræde for første gang siden sin pensionering, men sandsynligvis kun i hånden - tilføjede Hinkel.  

Men medejer Paul Schockemöhle slår nu fast, at Totilas altså er pensioneret fra al offentlig optræden, og hesten vil derfor ikke vises frem til hingsteshowet i Frankring denne weekend.  - Det var aldrig planlagt,  siger medejer Paul Schockemöhle, der tilføjer  - folk sladrer og devaluerer denne hest euro for euro. Alt sammen vrøvl! Tyskland er et land af misundelse, slutter han.

/SID

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner