Total sejr for Holland

21-08-2011 17:22

Jytte Lemkow

Hun gjorde det igen – Adelinde Cornelissen med Jerich Parzival – vinderen af gårdagens G.P. Special og nu også Europametser i Kür

Med et absolut fejlfrit ridt i en svær kür til flot musik, som passede på sekundet, red hun for et begejstret hjemmepublikum. Et ridt som dommerne honorerede med hele 88,839%. På andenpladsen fulgte Carl Hester med Uthopia, som hidtil kun har redet én Kür på den hest, og aldrig den Kür han red i dag. Heldigvis for Carl, var dommerne ham meget mildt stemt, for selv om hestens tekniske værdi stadig er meget høj med frie traver til 10, så indeholdte hans Kür ikke den helt store kunstneriske sværhedsgrad og opfindsomhed. Resultat: 84,179%. På tredjepladsen fulgte Patrik Kittel fra Sverige med Watermill Scandic H.B.C. som fik 83,429% efter en helt utrolig flot Kür med en hest så taktfast i trav, passage og piaffe, som havde den været en maskine og med klassens flotteste holdning. Totilas og Matthias Alexander Rath fra Tyskland, som startede allersidst i klassen og som lagde ud med et imponerende passage-/piaffeprogram, fik simpelthen for mange changementsfejl, og i den ellers så flotte første piaffe trådte hingsten to trin bagud. Desuden blev hesten mere og mere snæver i løbet af programmet. En femteplads og slet ingen individuelle tyske medaljer hverke i G.P.S og Kür er et overraskende og sikkert meget skuffende resultat for Tyskland. Prinsesse Nathalie og Digby sluttede på en 10, plads, medens Lisbeth Sejerskilde og Jonstrupgaardens Raneur blev nr, 14.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner