Topspænding i ECCO Cup finale

03-12-2017 12:47

Britt Carlsen

Det er Uggerhalne Sportsrideklub som er vært for ECCO Cup finalerne denne weekend. Her til formiddag er afgørelsen faldet i klasserne for ponyer og der var stor spænding om resultatet

Copyright Ridehesten.com
Alexander Yde Helgstrand og Jumanji sejrede sikkert i finalen for kat. II ponyer.

Alexander Yde Helgstrand var slet ikke til at komme i nærheden af i ECCO Cup finalen for kat. II ponyer med dejlige Jumanji sejrede han sikkert i lørdagens klasse og gentog den sejr i küren i dag, hvor de samlet set sluttede på 146,18 points mod 139,713 til Frederikke Gram Jacobsen

Copyright Ridehesten.com
Vinder af ECCO Cup finalen for kat. I ponyer blev Sofia k. Hansen og Prince of Glory.

Anderledes spændende var det i klassen for kat. I-ponyer, hvor Rebecca Holm Sylvest og erfarne Centrum havde lagt sig i spidsen efter lørdagens konkurrence. I dag fik Sofie K. Hansen så lige skabt den fornødne afstand til Rebecca, da hun på Prince of Glory sejrede i küren, hvilket gav hende den samlede sejr med 144,492 foran Rebecca med 144,468.

Sofia indrømmede gerne, at konkurrencen var uhyggelig tæt i klassen for kat. I-ponyer, og hun er meget glad for sejren i dag, da stævnet i Uggerhalne er hendes sidste som ponyrytter. 

Copyright Ridehesten.com

ECCO Cuppen afvikles over sæsonen med et finalestævne, som traditionen tro finder sted i starten af december. Det er første gang Uggerhalne Sportsrideklub er vært for finalen, og den samlede præmieoverrækkelse i finalen for ponyer var festlig med fanebærer og god stemning i hallen. I løbet af eftermiddagen afgøres ECCO Cup finalen for juniorer, ungryttere og U25-ryttere.

Se resultaterne HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner