Britt Carlsen
I dagene 18. – 20. november 2005 afholdes landsstævne i springning på Vilhelmsborg. Der er tilmeldt hele 300 heste med 1200 starter. En stor del af den danske springelite deltager, og der er enkelte deltagere fra Norge, Sverige, England og Italien. Stævnet arrangeres med meget kort varsel på anmodning af rideforbundet, og på trods af det korte varsel håber arrangørerne på, at ryttere og tilskuere vil møde talstærkt op til stævnet. Banebygger ved stævnet er velkendte Bo Bak Andersen. Der er fri entré alle 3 dage, så mød op og oplev de bedste danske ryttere i skarp konkurrence. Yderligere oplysninger om stævnet findes på www.vilhelmsborg.dk