Todt sprang sig ind i verdenstoppen (video)

14-09-2018 19:00

Britt Carlsen

Søren Møller Rohde og avlshingsten Todt un Prince Ask  fejlfri i både hoved- og omspringning i den præstigefyldte hingsteklasse Sire of the World

Copyright Ridehesten.com
Søren Møller Rohde og Todt un Prince Ask.

Flere af verdens absolut bedste springryttere var til start i klassen for kårede hingste, Sire of the World, der traditionen tro afvikles ved UVM på Zangersheide. Adskillige internationale tophingste og championatsryttere tørnede sammen i hingsteklassen, der også giver points til verdensranglisten. 

61 ekvipager mødtes i klassen og 22 af dem var fejlfrie og iblandt dem avlshingsten Todt Un Prince Ask e. Baloubet du Rouet redet af Søren Møller Rohde. De viste høj klasse i hovedspringningen, hvor hingsten var helt overbevisende. I omspringningen red Søren igen fejlfrit, uden at presse hingsten til at gå banen i et højt tempo, som den endnu ikke er helt klar til at honorere på nuværende tidspunkt. Der er dog ingen tvivl om, at hingsten bliver en fremragende partner for Søren i næste, vigtige internationale sæson. 

Vinder blev den tyske landholdsrytter Christian Ahlmann på den 9-årige Take a Chance on me Z e. Taloubet Z, foran den belgiske toprytter Olivier Philipparts og Cigaret JVH Z e. Clinton. Søren og Todt un Prince Ask sluttede på 10. pladsen. 

Se resultatet HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner