Dressage Stallion of the Year: Vitalis

31-07-2016 09:39

Arrangørerne af FEI/WBFSH verdensmesterskab for unge dressurheste har skabt avlshingsteklasse som en pendant til Sire of the World-klassen på Zangersheide. Det lykkedes lige netop Vitalis at vinde klassen

Fire 9-årige hingste lagde sig i toppen af Dressage Stallion of the Year-klassen, der blev afviklet i kür på lilleturniveau. KWPN-hingsten Vitalis e. Vivaldi/ D-Day, der havde vundet den indledende Prix St. Georges, var klassens sidst startende og var presset af et særdeles godt resultat af kvalifikationens fjerdeplacerede, Bailamos Biolley.

Kürfinalens nr. 4 blev westfalerhingsten Rocky Lee e. Rock Forever/ Justinian xx, der bedst kendes som far til millionhingsten Revolution. Han blev redet af tyske Stefanie Wolf itl 71,333%. Nr. 3 blev KWPN-hingsten Cirano e. United/ Jazz redet til 71,500% af hollandske Lobke de Jong.

Det lykkedes belgiske Katrien Verreet og den belgiskavlede oldenburgerhingst Bailamos Biolley e. Sir Donnerhall I/ Florestan I at leverede en præstation til 74,458%, hvilket lagde pres på sidststartende ekvipage, norske Isabel Freese og Vitalis, der lige netop overhalede den belgiske ekvipage med et resultat på 74,542%. Dermed vandt Vitalis, der tilhører HP Horses og Schockemöhle, titlen Dressage Stallion of the Year.

Se klassens resultat HER.

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen