Annika Knudsen Lorentsen
Der har været mange spændende unge heste til start i Youngster klasserne ved Christmas Show, og i dag er finalerne blevet afgjort.
Sejren i 5 års Youngster-finalen gik til Sabine Korfitz Christesen med Medina-EM e. Bøgegårdens Graf's Stakkato/Candillo (opdr. Peter A. Petersen) efter ekvipagen leverede en flot fejlfri runde med en tid på 28.33 sekunder i omspringningen.
Lige efter kom Kristian Skovrider med Gigi e. Ulriko/Le Toquet (opdr. Lisa Lind Hansen), de red fejlfrit i tiden 28.43 sekunder. På tredjepladsen blev det Laila Pedersen med Svalegårds Gold Crelido e. Crelido/Grannus Ass (opdr. Lars Krabbe), de red fejlfrit i tiden 29.45 sekunder.
Freja Høyer vinder 6 års-finalen
Til start i 6 års-finalen var 27 ekvipager, og bedst af dem blev Freja Høyer Pedersen med Niobe Van’t Commercehof e. Acorado/Codex, de red fejlfrit i en lynhurtig tid på 27.49 sekunder.
Også andenpladsen var lynhurtig og gik til en ung kvinde, nemlig Anna Victoria Weilsby med Stenbækgårds Mojito e. Godsend du Reverdy (opdr. Laila Engelbrecht), de red fejlfrit i tiden 27.51 sekunder og var dermed blot 0.02 langsommere end vinderen.
På tredjepladsen blev det svenske Sara Granqvist med Acces For Me, de red fejlfrit i tiden 28.04 sekunder.
Nu mangler afgørelsen blot i 135 cm klasse her til eftermiddag, inden arrangørerne kan pakke ned og sige tak for denne gang til Christmas Show, som endnu engang var en stor succes for både ryttere, avlere, heste og publikum.
Se alle start- og resultatlister her.
I januarnummeret af magasinet Ridehesten kan du læse mere om Christmas Show 2019 og se flotte billeder derfra. Ligesom alle billeder kommer online i starten af den kommende uge.