To heste tildeles Otto Lörke Prisen 2011

22-11-2011 08:34
Otto Lörke Prisen uddeles hvert år til den mest succesfulde unge Grand Prix-hest på op til 10 år i Tyskland. Prisen går til træneren, rytteren og ejeren af den vindende hest ved CDI Stuttgart

Til minde om den navnkundige rytter og træner Otto Lörke (1879-1957) er denne pris tidligere givet til heste som Rembrandt, Gigolo, Farbenfroh, Rusty, De Niro, Renoir, Bonaparte, Satchmo, Elvis, Sterntaler, Warum Nicht, Herzruf'z Erbe, Dablino og El Santo. Den 10-årige, kårede hannoveranerhingst Desperados e. De Niro / Wolkenstein II er opdrættet af Herbert Schutt og ejet af Gestüt Sprehe. Rytteren Kristina Sprehe vandt Piaff Forderpreis finalen 2011 med ham. Hesten er trænet op til Grand Prix af Falk Rosenbauer, der vandt Hamburg Dressage Derby 2010 med ham. Sprehe og Desperados trænes nu af Koschel. Den 9-år gamle hannoveranervallak Don Johnson e. Don Frederico / Warkant er opdrættet af Ulrike Meyer og ejet af Madeleine Winter-Schulze. Under Isabell Werth har hesten haft en god Grand Prix-debut og sluttede toer i Stuttgart Grand Prix og treer i Küren. Otto Lörke prisen, tildelt af Liselott Schindling Fonden, medfører en check på 1.500 euro og et ton havre leveret af firmæt Höveler.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner