Tjek dit hegn

29-12-2007 11:11

Maja Golles

I kølvandet på flere episoder i løbet af vinteren med løsgående heste på de danske veje bringer vi her nogle gode råd til tjek af hegn og fold.

Inden du lukker hesten på fold næste gang, bør du gå en runde langs hegnet og fjerne - græs og ukrudt, der er vokset op omkring hegnstråden - nedfaldne grene, som kan have beskadiget tråden Kontroller også klokkerne, altså dem der holder tråden fast til pælen. Er de blevet beskadiget skal der nye på. Skæve eller knækkede hegnspæle skal også skiftes. Du bør også kontrollere, om der er strøm nok på din indhegning – det gøres vha. et måleapparat. Er strømmen for svag, er der måske noget galt med selve stødapparatet. Der skal være en god jordforbindelse til apparatet for at få kraftigt stød i hegnet. Omvendt vil det svække strømmen, hvis selve hegnet har jordforbindelse (gennem græs, grene eller en dårlig klokke). Tit kan du høre hegnet klikke der, hvor der er jordforbindelse. Læs mere om hegn, materialer m.v. i Ridehesten marts, april og maj 2007, samt om montering af spændingsgivere på hegn i Ridehesten juni 2007

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner