Næste danske følauktion

16-09-2008 10:38
Nåede du ikke at købe dit drømmeføl på Dansk Varmblods elitefølauktion, så har du igen chancen, når omkring 45 dejlige føl kommer under hammeren ved Følauktion Nord på lørdag

Region 5 og region 6's avlere har i fællesskab arrangeret Følauktion Nord, der igen i år finder sted på Lykkeshøj Ridecenter ved Randers. Datoen er den 20. september, hvor auktionarius Elizabeth R. Jensen tager ca. 45 føl under hammeren. Der vil være dyrlægetjek og fremvisning af føllene om eftermiddagen, hvor der vil være mulighed for at få en snak med avlerne af føllene inden selve auktionen om aftenen, hvor der er fællesspisning. Der forventes cirka 45 føl af både spring- og dressurafstamning under hammeren. Sidste års toppris blev 50.000 kroner, men der ventes føl i alle prisklasser, så der er noget for enhver smag og pengepung. Der handles med et auktionsgebyr på kun 4%. Læse mere om auktionens regler, tilmelding mv. via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner