Titelsponsorat sikrer festligt pony DM 2012

05-07-2012 13:48

Signe Wiese

First Horse er ny titelsponsor for det kommende DM for ponyer, der afholdes på Vilhelmsborg d. 9. – 12. august 2012
Copyright Ridehesten.com
Forsikringsselskabet First Horse - med direktør Flemming Parris i spidsen - er ny titlesponsir for First Horse DM for ponyer, der afholdes på Vilhelmsborg til august. (Foto: Ridehesten.com)

På det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg har der allerede i flere måneder været gang i planlægningen af det forestående DM i dressur og springning for ponyerne, der finder sted på Vilhelmsborg d. 9. – 12. august 2012. Stævnet arrangeret af Danish Derby, Aarhus Rideklub og Vilhelmsborg. I arrangørkredsen er der enighed om, at kvaliteten af disse mesterskaber for den yngste gruppe ryttere skal løftes i forhold til de tidligere afholdte arrangementer for aldersgruppen. Med tildeling af de nationale mesterskaber for en foreløbig 3-årig periode, samt en forhåndsansøgning allerede indgivet i samarbejde med DRF til det internationale rideforbund FEI om afvikling af EM i alle 3 discipliner i år 2015, satses der på at skabe de mest optimale både i forhold til stævneafvikling og familieoplevelser. Det betyder et gennemført og professionelt set-up med de bedste betingelser for rytterne, med ridning på nyrenoverede bunde og flot udsmykkede baner. Desuden vil der, udover de mange konkurrenceklasser, også være et væld af oplevelser for hele familien. Allerede i år krydres DM-finaleklasserne med flere klasser for både ponyer og heste, naturligvis primært forbeholdt de unge ryttere - og med afvikling af selve mesterskabsklasserne i den absolut ”bedste sendetid”. Eksempelvis udbydes der til deltagere og familier, i et samarbejde med Vilhelmsborg Festspil, billetter med store rabatter til årets forestilling i slotsparken. Der afholdes rytterfest med grill og musik, og der er i samarbejde med Odder Campingudlejning og Odder Park Hotel indgået aftaler om overnatning til fordelagtige rabatpriser. Den Gl. Smedje er klar med nærende og sund kost til ryttere og hestepassere til rimelige priser, Café Vilhelmsborg og Restaurant Det Gl. Mejeri har åbent fra tidlig morgen til sen aften alle dage. Der er mulighed for bestilling af siddetribuner til både dressur- og springbanen, og under stævnet er der naturligvis at hav af boder med alskens udstyr som publikum kan hygge sig med at besøge under stævnet. At skabe og afvikle et kvalitetsridestævne er i dag ikke muligt uden trofaste sponsorer, og det er til arrangørernes glæde lykkedes at tegne en hovedsponsoraftale med hestebranchens, førende forsikringsselskab First Horse. Selskabet har i de senere år ydet massiv støtte til ridesporten, og at de nu også vælger også at støtte den alleryngste talentmasse må siges at være særdeles positivt for disse rytteres fremtidige udvikling. Se mere om stævnet via links til højre. Kilde: Pressemeddelelse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner