Maja Golles
Flere ryttere fra OL-truppen er til start på Broholm. Andreas Helgstrand møder med Grestedgaards Casmir og Blue Hors Don Schufro. Han skal forsvare sin DM-titel, som han sidste år sikrede sig på Gredstedgaards Casmir. Anders Dahl møder med Afrikka, og Nathalie zu Sayn Wittgenstein kommer med to heste, Digby og Rigoletto. Anne van Olst er tilmeldt på Dexter W og der bliver gensyn på dansk jord med Exquis Clearwater. Hans Jørgen Nørgaard er tilmeldt på Charles Chegall, ligesom Joan K. Jensen og Albert også er tilmeldt Andreas Helgstrand og Hans Jørgen Nørgaard pudser i øvrigt formen af i Lingen denne weekend. Af hjemlige ryttere er der til DM klasserne bl.a. deltagelse af Susanne Barnow på Costa. Til Bundgaard Byg Cup er der et rekord stort antal deltagere. Hele 29 ekvipager er tilmeldt, og det er virkelig dejligt, at der fra rytterside bakkes op om denne cup. Der er ved stævnet også endelig udtagelse for unghestene til VM i Verden. Den foreløbige tidsplan, med understregning på foreløbige blev lagt på stævnets hjemmeside i går, og her kan du op til stævnet og under stævnet også holde dig orienteret. Følg linket. Broholm Rideklub har lagt sig i selen for at lave et fantastisk DM stævne. Stævnepladsen er bestemt en af Danmarks smukkeste, og den vil være fyldt med stande med noget for enhver smag, og selve cafeteriadelen er lagt i hænderne på en professionel kok, så man også kan få stillet både sult og tørst. Kilde: Dansk Ride Forbund