Tina Lund i endnu et TV-program

30-01-2017 12:03

Den internationale springrytter Tina Lund vil endnu engang kunne opleves på TV, når hun i den kommende fremtid ruller over skærmen i programmet 'Forsidefruer'

Copyright Ridehesten.com
Fra venstre: Janni Ree, Amalie Szigethy, Sarah Louise Christiansen, Tina Lund og Gunnvør Dalsgaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det vil ikke være første gang, at man kan opleve Tina Lund på fjernsyn, når hun i den kommende tid vil optræde i program-serien 'Forsidefruer'. Hun deltog nemlig også i Vild Med Dans i 2008, mens hun i 2010 havde sit helt eget TV-program 'Tina Lund - helt tæt på'. Udover det har hun blandt andet også deltaget i 'Til middag hos' og i '5. halvleg' på Kanal 5 

Nu er det dog tid til, at man vil kunne følge den internationale springrytter og hendes hverdag i Dubai, hvor store internationale stævner indgår sammen med hverdagen blandt hendes mand Allan og deres to fælles børn Lilly og Louis. I serien vil man også følge Janni Ree, Amalie Szigethy, Sarah Louise Christiansen og Gunnvør Dalsgaard. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

- Jeg har sagt ja til at være med i programmet, fordi det handler om at være forretningskvinde og mor på samme tid. Udover det er der altid så mange som spørger mig om, hvordan livet er i Dubai, både det med at ride stævner og være mor, så tænkte jeg, at jeg gerne ville vise, hvordan livet er, fortæller Tina til Ridehesten.com.

Den endelig dato for hvornår programmet bliver vist er endnu ikke kendt, udover at det bliver vist på Viaplay, Viafree og TV3 i løbet af 2017.

Copyright Ridehesten.com
Tina Lund
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner