Kusk giver hestene elektrisk stød

01-12-2008 16:53

Grethe Næsby

En svensk travtræner anklages på TV for at give travhestene elektrisk stød under træningen. Kusken afviser anklagen.

På svensk TV4-programmet "Kalla Fakta" (Kolde facts) blev det i aftes fremlagt, at travtræner Åke Svanstedt giver hestene elektrisk stød i træningsøjemed. Svandstedt er en af Sveriges dygtigste travtrænere, og selv afviser han alle anklager. I det svenske tv-program interviewes en anonym kilde, som hævder at have været vidne til mishandlingen, da han tidligere var ansat hos travtræneren. Metoden indebærer, at hestene får stød af en såkaldt "grisedriver", så hestene løber direkte i mål, skriver Svenska Dagbladet. Svanstedt mener selv, at anklagerne bunder i misundelse over, at hans heste altid løber godt og vinder mange løb. Da reporteren i tv-programmet gentager nogle af spørgsmålene, bliver Svanstedt hidsig og river mikrofonen ud af hånden på reporteren og kaster den arrigt i jorden. Kilde: Tidningen Ridsport

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner