Tina fra TIKA klar til Hestival

10-09-2022 16:34

Annika Knudsen Lorentsen

Den 17. september kan du komme til Hestival® hos TIKA-Rideudstyr i Tjæreborg. Tina Præstiin er lige nu på grossistmesse i Bogense, men er klar til at vende hjem til et endnu større Hestival end tidligere

Copyright Ridehesten.com
Foto: TIKA
Nyheden fortsætter efter annoncen

– I næste uge der løber Hestival af stablen. Det har vi holdt i over 20 år, og det bliver den største Hestival nogensinde, fortæller Tina Præstiin fra TIKA-Rideudstyr, som lige nu er til messe i Bogense. Hør hele interviewet i videoen nedenfor. 

Rideudstyrsbutikken TIKA i Tjæreborg ved Esbjerg afholder deres populære Hestival® lørdag den 17. september 2022 kl. 10-16.00. 

Hos TIKA-Rideudstyr har man gennem mere end 20 år slået dørene op for dette kæmpe arrangement, som er noget helt for sig og plejer at tiltrække omkring 7.000 hestevenner fra nær og fjern.

Eventet er i tidens løb blevet udvidet, og i år er udsalget ekstremt stort og varieret. Ridehallen er fyldt med tilbud som bl.a. 3.000 dækkener, og på ridebanen er der et flot opvisningsprogram med indslag fra bl.a. Frieser Midt, samt lærerige oplæg.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Der er mange stande og udstillinger på de udendørs arealer, og adskillige madboder byder på talrige lækkerier.

Entré er gratis, og det hele foregår hos TIKA-Rideudstyr, Solbjerg Plantagevej 3, 6731 Tjæreborg.

Besøg TIKAs hjemmesiden for program og detaljer.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner