Tina Aavang til Vallensbæk

11-08-2012 09:57
Sportsrideklubben Vallensbæk har pr. 1. september ansat berider Tina Aavang , efter Jens Holm Kristensen forlader stillingen til fordel for en ansættelse hos Lotte Wagner

Det er langt fra første gang Tina Aavang stifter bekendtskab med Sportsrideklubben Vallensbæk, når hun 1. september tiltræder stillingen som klubbens faste berider. Allerede som barn kom hun i klubben og senere kom hun i lære i klubben hos Jens Holm Kristensen. Siden Tina færdiggjorde berideruddannelsen i 2008 har hun været ansat hos Gentofte Rideklub, en ansættelse hun har været utroligt glad for, men da muligheden bød sig for at ”vende hjem” til Vallensbæk tøvede hun ikke med at sige ja. - Det er et fantastisk sted med nogle søde mennesker og en dejlig atmosfære, fortæller Tina, som ser frem til at hjælpe klubbens ryttere i undervisningen. Flere af hendes faste elever følger hende ligeledes til Vallensbæk, ligesom hun selv medbringer nogle talentfulde heste. Selv er hun aktiv stævnerytter og rider både dressur og springning på højt niveau. Pt. er der ingen beriderelev hos Sportsrideklubben Vallensbæk, men det er planen, at der skal ansættes én efter Tina overtager stillingen som klubbens faste berider. Se mere på klubbens hjemmeside www.sivklub.dk eller klik her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner