Anna Pørtner
Ti hopper har gået en 30-dage lang stationsafprøvning på Tørring Ridecenter under ledelse af berider Torben Frandsen. Ved stationsafprøvningen i Tørring er det muligt at få afprøvet både spring- og dressurhopper.
I dag, onsdag den 25. juni, er det eksamensdag for to springbetonede og otte dressurbetonede hopper. Hopperne bliver eksteriørbedømt, og herefter går de en rideprøve, mens springhopperne også bedømmes i løsspringning. Hopperne bedømmes af det erfarne dommerhold, Vicky Nortvig og Johnny Hansen.
Det er de to springhopper, som først skal til bedømmelse. De bliver løssprunget og skal senere gå rideprøve under deres daglige rytter. De otte dressurhopper, der skal bedømmes vises i gangarter under daglig rytter.
I forbindelse med kåringen bliver hopperne målt og mønstret på fast bund for dommerne. Det sker som det første fra klokken 9.00. Herefter bliver der løsspringning fra klokken 10.15, hvorefter hestene vises under rytter fra klokken 10.45. Det forventes, at der bliver finale med tildeling af kåringsgrad og eventuelt udtagelse af hopper til KRAFFT Eliteskue fra klokken 13.15.
Der er frokost i cafeteriaet fra klokken 13.30, men cafeteriet er åbent hele dagen. Alle er naturligvis velkomne til at overvære afprøvningen.
Du kan se de ti hopper, der er til stationsafprøvning i Tørring lige her.
Gode grunde til at vælge Dansk Varmblods stationsafprøvning af hopper
Der er flere gode grunde til at vælge Dansk Varmblod til stationsafprøvning af hopper, blandt andet:
Den næste stationsafprøvning finder sted på Frederiksværk Ridecenter under ledelse af berider Karin Nissen. Der er indsyning den 8. juli og eksamen den 5. august. Sidste tilmelding til stationsafprøvningen hos Frederiksværk Ridecenter er den 1. juli 2025.