Thomas Dolleris Larsen ramt af en blodprop

07-06-2020 22:21

Tiden siden den 17. maj, hvor berider Thomas Dolleris Larsen  blev ramt af en hjerneblødning, har budt på mange op- og nedture, der omfatter operation, tilbagefald, en blodprop, men også små fremskridt, fortæller hans livsledsager Anemette Holm Petersen 

Copyright Ridehesten.com
Thomas Dolleris Larsen. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.
Nyheden fortsætter efter annoncen

På sin Facebook-side skriver Anemette Holm Petersen  her til aften en lille opdatering omkring Thomas Dolleris Larsens sygdomsforløb, siden han den 17. maj blev ramt af en hjerneblødning. Hun skriver i aften:

"I onsdags slukkede de for sovemedicinen, og det gik fint. Torsdag blev Thomas CT-scannet, og de fandt ud af, at han i mellemtiden er blevet ramt af en blodprop i højre side af hovedet. Lægen mener, at Thomas ikke kan bruge venstre side nu, og at det kræver en del genoptræning.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Lørdag fik han flyttet sin respirator ned til halsen, og det gik heldigvis fint. Lægen kan dog ikke sige, hvor længe Thomas har brug for den, men nu kan han begynde at træne synkerefleksen. De har slukket for hans dræn i hovedet og håber på at fjerne det efter scanningen imorgen mandag.

Pigerne og jeg besøgte ham hertil aften, og vi fik lidt bevægelse fra hans højre hånd og han blinkede lidt."

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner