Annika Knudsen Lorentsen
I sidste uge blev Con Tempi e. Cassini I/Caretino, som blandt andet vandt en klasse under hingstekåring i Herning, solgt til irske Shane Sweetnam. Men boksen i stalden hos Jens Fredricson behøvede ikke at stå tom længe, for nu har den svenske toprytter købt en fremtidig stjerne.
Den 6-årige hoppe Mescala PS e. Messenger/Andiamo Z stod i stalden hos det unge rytterpar, svenske Nellie Berntsson og norske Olav Aklestad, som driver selvstændig forretningen sammen.
– Det er et stort løfte for fremtiden, og vi er super glade for at kunne sælge en så dejlig hest til en kvalificeret rytter, fortæller Nellie til Tidningen Ridsport.
Hoppen er opdrættet af Paul Schockemöhle, og nu har Jens Fredricson budt hende velkommen i stalden.