TAF's Elitestævne 2010

02-09-2010 09:54
Med 116 starter afholdt Trakehner Avlsforbundet i weekenden 21.-22. august 2010 elitestævne i dressur
Copyright Ridehesten.com
Årets hoppe Kampala HT 1023 efter Hibiskus/Kainda St.Pr.u.Pr.St./Tuareg E.H. Avler: Dirk Müller, Reichshof. DEU. Ejer: Nicole Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, Harrislee. (Foto: Katrine Jørgensen).

Som sædvanlig var parken og banerne omkring Broholm ideelle omgivelser for en weekend med entusiastiske ryttere og et oplagt publikum, selvom vejret søndag forårsagede at flere ekvipager blev trodset af vejrguderne og måtte ride i regnvejr. Lørdag bød på de indledende runder til de tre championatsfinaler og tre elitefinaler, der skulle rides om søndagen. Aftenens rytter/avler middag i teltet blev indledt med årets ranglisteshow. Flere af de 10 bedst placerede heste på den TRYG sponsorerede liste var mødt op til dette festlige show, der blev præsenteret og kommenteret af dressurdommer Karin Krüger og avlsdommer (og afstamningsleksikon) Anders Dahl. Højdepunktet var den samtidige fremvisning af de to avlshingste Aston Martin (ejet af Lone Andersen & Johnny Sørensen) og Preussen-Wind (ejet at Kaj Olesen). Anton Martin og John Hvalsøe Saul, der for kort tid siden blev en flot nr. 10 ved VM for ungheste i Verden på 5 års holdet, og Preussen-Wind med sin nye rytter Annika Lykke Dalskov, der siden hun overtog hingsten fra Sidsel M. Johansen i foråret har vundet DM og NM i handicapdressur og er udtaget til VM i Kentucky. Ranglisten blev vundet af Darcy og Cecilie Davidsen, der modtog præmie og æresdækken for ranglistens sponsor TRYG. Derudover blev avler Kaj Olesen hædret for at have avlet fire af hestene på ranglisten. Søndagen bød på en travl formiddag, hvor der var championaltfinaler og elitefinaler på to dressurbaner non stop fra kl. 8 til kl. 12. Herefter overtog eliteskuet og præsenterede oprangering af alle de fremmødte avlsdyr, samt udnævnelse af årets bedste hoppe og hingste føl, samt hopper i 2 og 3-års klassen. Elitestævnet blev afsluttet med 5 års championatet og udnævnelsen af stævnets mest lovende ekvipage. Det blev Aston Martin og John Hvalsøe Saul. Ekvipagen er udvalgt af dommerne, som begrundede valget med, at ud over hingstens fantastiske gangarter og ridelighed, så var den præcist på det uddannelsesniveau som er optimalt for en 5 årig hest og de understregede at det tegner meget lovende for ekvipagens karrierer og evne til på sigt at gøre sig internationalt. Ekvipagen modtag præmie og æresdækken fra TAS. Kilde: TAF.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner