Tæt kamp om sejren i MA

07-03-2009 15:03

Britt Carlsen

Hele presset lå på skuldrene af Mr. Herning - alias Søren Knudsen i MA-klassens omspringning - stemningen kogte i hallen, mens publikum ventede på, at han kom på banen for at afgøre klassen

Springrytterne var igen garanter for super underholdning i MCH Messesenter Herning under Dansk Varmblods hingstekåring i Herning. Otte ryttere mødte i omspringningen, og det gav tilskuerne super underholdning, idet rytterne red for sejren, så stemningen var helt på kogepunktet. Lars Trier Kjøller og den 8-årige vallak Krogårdens Mr. Jump e. Quebec udfordrede konkurrenterne med en fejlfri omspringning og tiden 36,96 - den red de øvrige efter, og Rikke Haastrup Pedersen og Luganer var så tæt på med 37,39 sekunder, og det hele sluttede med, at Søren Knudsen red på banen med Linardo e. Coronado for at se, om ikke det skulle lykkes at vriste sejren fra Lars Trier Kjøller, men nej, selvom han red vildt stærkt mod den sidste forhindring, måtte de "nøjes" med 4. pladsen efter Bjørn Nagel og Carinjo, der havde kilet sig ind tæt på Rikke og Luganer med 37,55 sekunder.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner