Maria Lerche Mortensen
Der var 16 klubhold til start ved dette års DRF-mesterskab i springning. Med 9 fejl i første runde og 0 fejl i anden runde, fik Sydjysk Horseshow Sportsrideklub et samlet resultat på 9 fejl, hvilket bragte guldmedaljen i hus. Det vindende hold bestod af Kristian Skovrider på Lykkehøjs Cassander, Lars Kragh Iversen på Hiteck, Cathrine Elisabeth Møller på Silvaner DC og Line Hansen på Crokus V.
Med 12 fejl tog hold 1 fra Capa City Showjumping center sølvmedaljen, og her blev også redet til. Kasper H. Hansen på Jemousin Van Den Dael var den eneste ekvipage der kom igennem banen med to nulrunder. Med på holdet var ogå junior-pigerne Helena Skare Viller på Spindborg’s Luxus, Josephine Bøgh på Laurenz 29 og Benedikte Rie Truelsen på Kouffa.
Det blev ligeledes et hold fra Capa City Showjumping center der tog dagens bronzemedalje, som det eneste rene pigehold på podiet. Holdet bestod af Anne-Kristine Rie Truelsen på Bellevue, Maria Barnewitz Schou på Seana 2, Kamilla Ladefoged Rasmussen på Kikanalo og Mathilde Aborg på Contina.
Dagens første klasse var en LA2**, her gik den røde sløjfe til den norske rytter Iselin Andersen på hingsten Abendjard, imens Robin Grauff Jacobsen på Hattrick tog andenpladsen. På tredjepladsen var Emma Groot at finde på Efendi.
Spændingen blev bygget op i løbet af dagen, og i den næste klasse, MB1* var der mindre end et sekund mellem vinderen og femtepladsen. Hurtigst var Christel Worre-Jensen på Caballero 80, der dermed tog sejren. Blot 0,04 sekund langsommere var Rikke Andersen, der dermed tog andenpladsen med Flora by Gucci. Tredjepladsen gik til Nadia Siesbye Suhr. Stævnets resultater kan ses her