Svensk dyresex-netværk optrævles

14-11-2008 08:28

Maja Golles

Et netværk på 30 personer, der er involveret i seksuel mishandling af bl.a. heste og hunde, er blevet optrævlet i Sverige.

En rapporter fra svenske Expressen har brugt flere måneder på at kortlægge et større netværk i Sverige, der udøver sodomi eller på anden måde er infiltreret i denne form for dyremishandling. Ligesom i Danmark er det stadig lovligt at have sex med dyr i Sverige (så længe de ikke lider overlast...!), men også her gør dyreværnsforeninger og dyrevenner sit for at presse et lovforslag igennem. Det omtalte netværk har en svensk bagmand, der bor på en gård, hvor han har opbygget sit eget lille dyresex-center med hunde og heste. Også en kvinde er blandt netværkets medlemmer. Hun tager betaling for at invitere folk hjem og overvære hende have sex med dyr. Tiden vil vise, om den nye store sag får skred i den svenske lovgivning vedr. sodomi. Tilbage i Ridehesten juni bragte vi et stort tema om det sørgelige emne: seksuelle overgreb på heste. - Det er dybt uansvarligt, at Dyreetisk Råd ikke vil anbefale et forbud mod sex med dyr i Danmark, lød det i den anledning fra Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører, Christian H. Hansen. Så også herhjemme er emnet til stadighed aktuelt. Læs mere om situationen herhjemme i Ridehestens juninummer 2008. Kilde: Expressen.se

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner