Suveræn sejr til Julie for kat. III-ponyerne

17-07-2016 14:47

Ann-Sofie Skovlund Eriksen

Efter de første syv ryttere af danmarksmesterskabet i springning for kat. 3 ponyerne, kunne det konkluderes, at det bestemt ikke var for nybegyndere. Banen var teknisk svær og det betød at hele tre ekvipager udgik og kun en enkelt red fejlfrit i finalerunden

Gårsdagens vinder af anden afdeling, Caroline Amalie Bak Attermann på Stald Tor’s Flying Surprice red sig igennem den svære bane med 8 fejl i tiden 78,52 sekunder. 

Første fejlfri ekvipage som sikrede sig en medalje, blev Julie Karoline Terp på Claughaun Thady - hun sluttede i tiden 69,40 sekunder. Hun blev udover den første til at sikre sig en medalje, også klassens eneste fejlfrie rytter. Det blev således til en flot guldmeldalje til Julie og Thady.

Den svære bane fik konsekvenser for gårsdagens top tre, Caroline Amalie Bak Attermann, Olivia Hundborg Dresler og Caroline Sand Bugge. Caroline og Malin Marie Haugaard måtte slås om det og ride omspringning om hhv. sølv- og bronzemedaljerne. Det blev til en flot sølvmedalje til Caroline Amalie Bak Attermann og ponyen Tor’s Flying Surprice med nul fejl i tiden 31,56 sekunder. Bronzemedaljen gik således til Malin Marie Haugaard og ponyen Oldcastle Sylvester med fire fejl i tiden 30,88 sekunder.

- Helt usædvanligt med så mange fejl i mesterskabsklassen for de mindste, men sådan er det! Fortæller speaker Casper Cassøe. 

Se det samlede resultat HER

 
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner