Rekordlille ponyføl

26-11-2008 09:11

Maja Golles

En rekordlille pony så dagens lys i Australien for ca. 1 uge siden. Blot 38 cm højt er det lille hoppeføl.

En lille bitte ponyhoppe kom for en uge siden til verden i Australien. Med blot en højde på 38 cm er der tale om et usædvanligt lille føl. - Hun er den mindste hest, jeg nogensinde har haft, og hun er bare så smuk, fortæller ejeren Lee Scown til "Daily Mail". Der er nu blevet opstartet en konkurrence, der har til formål at finde et passende navn til det lille føl. Den lille krabat kom i øvrigt til verden tidligere end ventet - idet moderhoppen var sat til at skulle fole først nogle uger senere. Føllet forventes max at blive 60 cm som fuldvoksen. Har du interesse for miniatureheste, så bragte Ridehesten Junior et raceportræt af den bedårende race i november. Kilde: Tidningen Ridsport/Expressen

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner