Sune sejrede i Specialen

19-06-2009 18:10

Britt Carlsen

De to danske ryttere, Sune Hansen og Andreas Helgstrand dominerede Grand Prix Special i dag i Rotterdam, med flotte ridt og en sejr til Sune Hansen efter et klasseridt

Sune Hansen red Gredstedgårds Casmir med stor overbevisning i dagens Grand Prix Special, hele programmet kørte perfekt for parret, der samlede værdifulde points i en især flot trav-tur samt i hele passage og piaffe-programmet. Og hertil kom, at hele galopprogrammet blev afviklet fejlfrit. For de danske ryttere der fulgte fra tilskuerpladserne blev det overordentlig spændende, idet Sunes flotte ridt burde give ham en sejr i klassen, for Specialens absolutte favorit engelske Emma Hindle havde lavet fejl i samtlige sine serier, og i det hele taget ikke vist et overbevisende program, der blev vurderet til 70,625% Sune Hansen og Gredstedgårds Casmir gik i spidsen med 70,667% Andreas Helgstrand og Carabas fik rigtig vist deres styrke i hele galopprogrammet, der blev vist fejlfrit og med store, lige og gennemsprungne changementer. Hingsten optjente gode point i mange øvelser, men satte også værdifulde points til i enkelte overgange. Andreas var dog godt tilfreds med hingstens job på banen i dag, og deres ridt blev vurderet til 69,708%, hvilket rakte til en tredjeplads. Altså danske ryttere på både første og tredjepladsen i Rotterdam i dag, hvilket herlig afslutning for Sune og Andreas og i morgen skal Mikala Gundersen og Anne van Olst forsvarre de danske farver i Grand Prix Kür.

Læs meget mere om stævnet, resultaterne, rytternes udtalelser m.m. i magasinet Ridehestens juli nummer.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner