Sundeved Dressurfestival i weekenden

22-02-2011 13:02

Signe Wiese

Fra d. 25. - 27. februar går det løs med landsstævne i dressur i Sundved Rideklub med ECCO Junior & Young Rider Cup og U25 Grand Prix

Nogle af landet allerbedste dressurryttere samles i weekenden i Sundeved Rideklub ved Sønderborg for at deltage i klubbens landsstævne, Sundeved Dressurfestival. Der bliver bl.a. afviklet en afdeling af ECCO Junior & Young Rider Cup, samt U25-klasser og det er da også nogle af landets allerbedste unge ryttere, der møder til start i Sundeved. Bl.a. starter Anna Kasprzak både Select Ecco og Miami og også Cathrine Dufour kommer til start med flere heste. Blandt de helt unge ryttere kan bl.a. opleves søstrene Simone og Sabrina Barnekow og Nanna Skodborg Merrald. Dog er der ikke kun fokus på de unge ryttere i Sundeved. Også mere garvede kræfter som fx Rune Willum Hansen, Lene Hoberg, Lone Bang Larsen og Michæl Søgaard starter ved stævnet. Der bliver med garanti meget flot ridning at se på og Sundeved Rideklub byder velkommen til en weekend i dressurens tegn. Se startlister og Liveresultater via linket til højre

Charlotte Kusk Berwald

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Charlotte Kusk Berwald