Heste håndterer som regel de kolde temperaturer bedre, end vi mennesker gør.  Når dagene bliver kortere om efteråret, begynder hesten at fælde sommerpelsen og vokser en længere og tættere pels. Når nattemperaturen så sænkes, vil man opleve, at hesten har mere fedt under huden for at give en isolering imod kulde. Ligesom det mindsker varmetabet fra kroppen.

Mennesker har tendens til at fryse tæer, fingre og næse ude i stalden, men sådan har heste det sjældent. Hestens mule sender rigeligt med blod og kan modstå ekstrem kulde uden at fryse. Hestens ben og hove er designet på en sådan måde, at de kan stå i dyb sne uden ubehag. Deres slanke ben er hovedsageligt knogler og sener under knæ og haser, hvilket kræver mindre blodcirkulation end muskler.

Heste fryser heller ikke hovene som mennesker fryser tæerne. Heste er i stand til at sende det meste af blodet væk fra hovene, og alligevel være funktionelle. Når hovene begynder at blive kolde, kan blodet stadig strømme fra de mindste arterier direkte i venerne uden at skulle passere gennem de mindre kapillærer. Hesten har nemlig udviklet denne beskyttelsesmekanisme for at forhindre, at hovene fryser.

På samme måde giver også manke og hale en vis beskyttelse mod kulde. Instinktivt vender heste ryggen mod vinden og beskytter deres tyndhudede hoved og hals, som netop har flere overfladeblodkar. Hestens bagpart og ryg har tykkere hud og hår, samt færre blodkar i overfalden og kan derfor modstå vinden bedre end forparten.

/Thehorse.com