Andreas Schou nu i Mexico City

11-04-2024 15:45

Den danske landsholdsrytter i springning, Andreas Schou, havde i sidste uge succes ved Longines Global Champions Tour i Miami Beach og er nu ankommet til Mexico City med sine heste

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou og Billy Matador i Miami sidste uge. Foto: LGCT
Nyheden fortsætter efter annoncen

Næste stop i Longines Global Champions Tour er Mexico City, hvor Andreas Schou netop er velankommet. Han har meldt til start både individuelt og sammen med holdet Team Istanbul Warriors, som udover ham består af tyrkiske Derin Demirsoy, franske Olivier Robert, tyrkiske Efe Siyahi, belgiske Abdel Saïd og den schweiziske U25-rytter Geraldine Straumann.

Sidste år blev det for holdet Team Istanbul Warriors til en 10. plads og en samlet 11. plads for Andreas Schou individuelt. I sidste uge i Miami Beach opnåede Instanbul Warriors en placering som nr. 13, og holdet har opnået en samlet placering som nr. 12 efter de to første afdelinger af turneringen. 

Med sig har Andreas sine to topheste Darc de Lux e. Darco/Contender (opdr. Morten Augustinus) og Billy Matador e. Billy Mexico/ Animo, og hans team meddeler, at hestene er godt installeret og klar til start.

Nyheden fortsætter efter annoncen

De 5-stjernede klasser starter i dag torsdag og fortsætter til og med søndag, og her skal man notere en tidforskel på otte timer, hvor Danmark altså er otte timer foran Mexico City. Det er lørdag, at holdkonkurrencen Global Champions League afvikles, mens Grand Prixen går på søndag.

Danske Nikolaj Hein Ruus er også til start ved stævnet.

Global Champions Tour - billetter.

Start- og resultatlister Mexico City.

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schous Darc de Lux i Mexico City. Foto: Privat
Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen