Succes hos militaryrytterne

01-05-2017 19:30

De danske militaryryttere har i denne weekend været i ilden flere steder i udlandet, hvor det blev til en sejr til Simone Vinter Stenvænge og Polise i Tyskland, mens de unge ryttere opnåede flere placeringer i Polen

Copyright Ridehesten.com
Hanne Wind Ramsgaard og Vestervangs Arami

De danske militaryryttere har i denne weekend været til start i Luhmühlen, Tyskland og Sopot, Polen.

Sejr til Simone og Polise

Simone Vinther Stenvænge og den 8-årige DV-hest Polise e. Baccarat XX/Voltaire (opdr. Helga Sødergren)  lagde særdeles godt ud ved at tage hul på årets military-sæson med en sejr. Det blev til et samlet resultat i tiden 54,50 strafpoint, og dermed en sikker sejr.

Flotte placeringer i Polen

De sidste tre dage har flere danske militaryryttere været til start i Polen. I CCI1* var bedste dansker Emma Marie Hansen med Ejstrupbækgaards Lajos e.Lazio Kærlund/Woernitz (opdr. Conny Sandholm), der blev nummer 6 med et samlet resultat på 52,8 strafpoint. Rikke Nyboe Andersen og DV-hesten Roxanna e. Cajo/Raimondo(opdr. Frank Nyboe Andersen) kom ind lige efter og placerede sig som nr. 7 med et samlet resultat på 53 strafpoint.  Sara Bech Strøm med den 7-årige Dicte Aldrup e. Diamant De Revel/Corratus (opdr. Mette Østergaard Nielsen) var sidste dansker på banen og endte som nr. 9 med samlet resultat på 54 strafpoint, mens Camilla Sæbø Hansen og Zarthago var til start i CIC2*, hvor det blev til en 14.plads med samlet 65,5 strafpoint.

EM kvalifikation til Hanne Wind Ramsgaard
Det var årets første CCI3* for regerende Danmarksmester Hanne Wind Ramsgaard og Vestervangs Arami e. Akinos/ Ragazzo (opdr. Kaj Klavsen og Kirsten Svendsen). Det var samtidig EM kvalifikationsstævne for ekvipagen, hvilket betød at terrænturen denne gang var på 10 minutter modsat 6 minutter, som de kortere CIC-klasserne kører efter, men da det er en EM kvalifikation kræves der lidt mere, og det havde Hanne og Arami ingen problemer med - det blev til en 11.plads med  et samlet resultat på 64,3 strafpoint, og dermed en EM kvalifikation med hjem i bagagen.

Ridehesten.com har talt med Hanne Wind Ramsgaard, der fortæller
-  Arami gjorde det rigtig fint i CCI3* i Sopot. Han har gået en del stævner efterhånden – også med højere sværhedsgrad, men det gør det jo ikke til nogen selvfølge, at han bare leverer, så jeg er rigtig glad og lettet, fortæller Hanne. Det er ikke kun mig, der er kvalificeret til årets EM i Strzegom, men vi er faktisk kvalificeret som et hold. Mia Hastrup og Peter Flarup kvalificerede sig allerede sidste år. Jeg håber dog, at vi kommet afsted som et hold på fire ryttere til EM i år. Cecilie Eriksen er et godt bud på endnu en holdrytter, da hun har den ene ud af to kvalifikationer i hus allerede, lyder det fra Hanne Wind Ramsgaard.
Der samtidig håber, at det kan give lyst og inspiration til andre dygtige ryttere, der ligger niveauet under, til at arbejde endnu mere målrettet på at kommet et niveau op, så Danmark kan stille med et super stærkt hold til EM i 2019, og være med i kampen om OL pladserne i Tokyo i 2020. Men det vil samtidig kræve, at Dansk Ride Forbund finder en ansvarlig for senioreliten i military, der kan skabe struktur og løfte de sportslige præstationer endnu højere op, slutter Hanne Wind Ramsgaard.

Se alle resultaterne HER

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen