Thomas Bach Jensen
Søndagens første klasse ved Odense Horse Show sponsored by ECCO var Invest In Odense Childrens Grand Prix, hvor stævnets dominerende childrenrytter Cecilie Kjær igen gjorde rent bord, denne gang med Aagaardens Elina e. Concorde/ A'Khan Z (opdr. Christoffer Aagaard Melson).
I Invest In Odense Pony Grand Prix var ikke en eneste ekvipage fejlfri i hovedspringningen, men i omspringningen blev Pernille Harritslev Dam Christoffersen og For Next Generation eneste fejlfrie par og trak sig dermed sejrrigt ud af klassen.
Finalerne i Nord-Vest Box Cup for kat. II og III ponyer bød på to spændende klasser med dygtige små ryttere og deres formidable ponyer. I kategori II gik sejren til Amalie König og Nestor, mens Emma Kofoed og Willow Lord sejrede i kategori III.
Spændingen havde i løbet af søndagen bygget sig op i mod Maskinhuset CSI1* Grand Prix (140 cm), hvor mange af Danmarks dygtigste springryttere fik kamp fra ryttere fra Holland, New Zealnad, Norge, Sverige og Tyskland. Den tyskboende danske rytter Michael Aabo og Its the Senator e. Der Senaat/ Ohio van de Padenborre lagde de 35 konkurrenter bag sig og sejrede efter som den eneste rytter i klassen at ride fejlfrit i hoved- såvel som omspringning.
Se stævnets resultater HER.