Dansk dominans i Klein Roscharden

25-08-2022 10:07

Christine Krogh Frausing
Skribent

Ved CSI stævnet i Latrup, Tyskland dominerede de danske ryttere på første dag, hvor det blev til sejr i 4 ud af 5 klasser

Copyright Ridehesten.com
Jennifer Pedersen og Diavoltan OLD. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I denne uge er en række danske ryttere draget til Lastrup (Klein Roscharden), i Tyskland, hvor der afholdes et internationalt springstævne, med CSI1* og CSI2*, samt CSIYH1* for ungheste. 

I går, på stævnets første dag, dominerede de danske ryttere i toppen, og tog sejren i 4 ud af 5 klasser. 

Første klasse var CSI1* 115 cm. hvor Christine Tvedskov Bille lykkes med at vinde, da hun og Never Let Go e. Now or Never M/ Contender red en fejlfri runde i tiden 58,00 sekunder. Dermed lagde hun god afstand til andenpladsen, der blev taget af svenske Julia Dafgård, som red i tiden 59,94 sekunder.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Herefter tog Søren Pedersen sejren i en CSIYH1* på 130 cm. Det gjorde han med den 6-årige Tailormade Scooby-Lou e. Casallco/ Conthargos, efter en fejlfri tur i tiden 67,71 sekunder. Søren Pedersen tog ligeledes andenpladsen, her med Tailormade Casallorette PS e. Casallco/ Contendros 2. De red ligeledes en fejlfri tur, her i tiden 67,93 sekunder. Danske Jennifer Pedersen og Cavalito e. Casall/ Clinton tog 3. pladsen, med en fejlfri tur i tiden 69,08 sekunder, imens Nicolas Pedersen og Tailormade Mister Silvio PS e. Messenger/ Silvio tog 4. pladsen, efter en fejlfri tur i tiden 69,25 sekunder. 

Efterfølgende tog Jennifer Pedersen sejren i en unghesteklasse for 7-års heste på 135 cm. Det gjorde hun med Zarah 55 e. Cola Zero/ Luxano, da hun red en fejlfri runde i tiden 63,53 sekunder. Det blev med stor afstand til klassens 2'er, da andenpladsen blev taget af Ezequiel Andres Ferro Menendez fra Argentina, der red i tiden 67,57 sekunder. 

Dagens sidste klasse, der var en 130 cm CSI1*, blev ligeledes vundet af Jennifer Pedersen. Denne gang red hun på Divoltan OLD e. Diarado/ Acord II. De kom i mål med en fejlfri tur i tiden 66,10 sekunder, og vandt derfor overlegent klassen. 

Find start- og resultatlister fra stævnet her. 

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen