Store profiler til JBK Horse Shows

30-09-2011 10:57

Signe Wiese

Den store tyske dressurprofil Nadine Capellmann har valgt at tage hul på sin World Cup sæson i Odense. Flere andre europæiske topnavne gør hende selskab
Copyright Ridehesten.com
Nadine Capellmann/Elvis. (Foto: Ridehesten.com)

Så begynder tilmeldingerne til Reem Acra FEI World Cup Dressage for alvor at tikke ind. JBK Horse Shows har skabt en tradition for, at kunne tiltrække de største profiler til sæsonens første Reem Acra FEI World Cup Dressage kvalifikation. Denne gang bliver det med flere profiler fra EM i Rotterdam. Den tyske toprytter Nadine Capellmann har nu meddelt, at hun lægger vejen forbi Odense sammen med sin tophest Elvis. Også den nye tyske stjerne Helen Langehanenberg har meldt sin ankomst i Odense. Langehanenberg var på det tyske hold ved det netop overståede EM i Rotterdam, og er således et af Tysklands stærkeste kort. Men andre europæiske topnavne har også fundet vej til Odense. Hollandske Hans-Peter Minderhoud kommer med hingsten IPS Tango, britiske Richard Davison på Hicox Artemis er også meldt til start. Fra Sverige kommer blandt andre Per Sandgaard og Tinne Vilhemson Silfvén. JBK's hjemmeside bliver løbende opdateret, så du kan følge med i hvilke ryttere du kan opleve ved JBK Horse Shows. Kilde: JBK Horse Shows

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner