Stor avlersucces på én uge

21-09-2011 09:02
Stald Bøgegården havde i den forgangne uge stor succes med bedste springbetonede hoppe på Eliteskuet og vinder af DRF's Mellemrunde Vest for 4-årige dressurheste
Copyright Ridehesten.com
Bøgegårdens Boney M og Anna Kasprzak (Foto: Ridehesten.com).

Den sønderjyske familie Schmidt, Stald Bøgegården i Bolderslev, har haft en ovenud succesfuld uge. Ved Dansk Varmblods eliteskue fik de om søndagen årets bedste springbetonede hoppe i Bøgegårdens Quintana e. Bøgegårdens Quidam/Bøgegårdens Capello. Familien har selv opdrættet både faderen, moderen, mormoderen og oldemoderen! Den efterfølgende lørdag gjaldt det ikke springhopper men stutteriets dressurhingst Bøgegårdens Boney M e. Belissimo M/Worldly, der deltog ved DRF's Mellemrunde Vest for 4-årige dressurheste i Middelfart. Det blev til en klar sejr under Anna Blomgren fra Helgstrand Dressage og ekvipagen opnåede intet mindre end 8,9.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen