Stærke danske ekvipager til finalen i 5-gang

07-04-2018 17:01

Camilla Tiefensee Schrøder

Rasmus Møller Jensen og Søren Madsen er direkte videre til finalen i 5-gang ved Icehorse Festival i Herning

Nyheden fortsætter efter annoncen

I udtagelseskonkurrencen til finalen i 5-gang var det danske ryttere, der markerede sig i toppen. Den nordjyske eliterytter Rasmus Møller, som også er arrangør af Icehorse Festival, placerede sig i front med hesten Garpur frá Kjarri. På andenpladsen kom Søren Madsen på den helt unge, danskavlede hingst Skinfaxi fra Lysholm. De er hermed direkte til A-finalen, som rides søndag klokken 15.25. Det oplyser Icehorse Festival i en pressemeddelelse.

Direkte til A-finalen er også nordmanden Anne Stine Haugen, Katie Brumpton fra Finland og Mette Mannseth fra Iceland. 
Desuden går vinderen fra dagens B-finale også videre til A-finalen i morgen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Femgang er en disciplin, hvor de islandske heste skal vise skridt, trav, galop, tølt og pas.

Icehorse Festival 2018 afholdes i Herning Messecenter Hal M frem til søndag aften. Det er verdens største, internationale, pointgivende indendørsstævne for islandske heste, med 255 ryttere fra otte forskellige lande til start.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner